Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Udgivet af: Cabi - bedre arbejde til flere september 2010
Pjecen sætter spot på at diskrimination forekommer på danske arbejdspladser – men ofte utilsigtet

Pjecen giver en intro til lovgivningen og giver anbefalinger til, hvordan virksomheden kan afdække, forebygge, og håndtere diskrimination.

Undersøgelser viser, at oplevelsen af diskrimination faktisk er ganske udbredt, og meget tyder på, at diskrimination oftest forekommer, uden at der ligger racistiske motiver eller bevidste intentioner bag – diskrimination sker altså både ubevidst, og uden at vi ønsker det.
Skal du gøre noget ved et problem, du ikke kan se? Ja, for diskrimination foregår i det skjulte. Men det er ulovligt, og det kan medføre alvorlige skader på arbejdsklimaet og dermed på produktiviteten i din virksomhed.
Denne pjece henvender sig til dig, som er leder. Her får du viden, tips og ideer, så du bliver bedre i stand til at forebygge mod diskrimination og til at håndtere konkrete tilfælde af diskrimination, hvis de opstår.
Pjecen sætter særligt fokus på diskrimination i forbindelse med etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.
Jobcentre kan bruge pjecen i virksomhedssamarbejdet som del af materiale, der kan udleveres til inspiration til virksomheder.