Nydanske kvinder i job

Udgivet af: Cabi - bedre arbejde til flere august 2011
Syv nydanske kvinder fortæller om glæden ved at komme ud på arbejdsmarkedet, og deres ledere deler deres gode erfaringer. På trods af manglende uddannelse og joberfaring finder mange nydanske kvinder alligevel arbejde.

Det er særligt sprogvanskeligheder eller helbredsproblemer, der kan gøre vejen til et job endnu vanskeligere for nydanske kvinder.
Disse videoklip viser, at barriererne kan overvindes - til både kvindernes og virksomhedernes store tilfredshed.

Hvem henvender denne DVD sig til?

  • til dig, der gerne vil have et job, men savner inspiration.

Hvordan kan du komme videre i din jobsøgning? Få inspiration fra nydanske kvinder, der har fundet jobvejen, og fortæller om det på dvd’en. Hør også virksomheder fortælle om deres erfaringer.

  • til dig, der er i dialog med nydanske kvinder om job og integration.

Hvordan kan du inspirere kvinder til at tro på muligheden for at få job, på trods af sprogvanskeligheder, helbredsproblemer, eller mangel på erfaring? Få inspiration og gode råd på dvd’en.

  • til dig, der er leder i en virksomhed.

Hvordan kan du få gavn af nydanske kvinders ressourcer i din virksomhed? Få inspiration og gode råd på dvd’en.

Sådan kan du anvende DVD’en:
Hvert klip varer 2-3 minutter. Du kan vælge at se et enkelt eller flere. Du kan fx vise klip fra DVD’en på et møde, i en undervisningssituation eller ved en konference som oplæg til debat eller som en måde at illustrere en pointe på.