Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

Udgivet af: Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet januar 2010
Rapporten har fokus på de voksnes liv i de multietniske boligområder –hvordan ser deres sociale liv i bebyggelserne ud og hvad er det for problemer, der er knyttet til de voksnes adfærd.

Indvandrerdrenge, der laver ballade og skaber uro i boligområderne. Det er det billede af boligområderne, vi nærmest dagligt får præsenteret i medierne. Men der er også en anden virkelighed, som vi ikke hører så meget om. Den handler om de voksne i bebyggelserne. Hvordan ser deres hverdag ud, når naboerne kommer fra mange etniske grupper og taler et andet sprog end de selv?

Rapporten har fokus på de voksnes liv i de multietniske boligområder – hvordan ser deres sociale liv i bebyggelserne ud og hvad er det for problemer, der er knyttet til de voksnes adfærd.   Undersøgelsen af de voksnes dagligdag er foretaget i 14 boligområder. Tre multietniske boligområder, Tingbjerg og Akacieparken i København samt Rosenhøj i Århus, er blevet nøjere analyseret. Resultaterne beror på et omfattende datamateriale med længerevarende samtaler med ca. 70 familier og 30 professionelle personer med tilknytning til områderne.  

Undersøgelsen viser, at det er et meget lille antal af unge, der er årsag til alvorlige problemer i bebyggelserne. Det drejer sig om hærværk, aggressive tilråb, køren vildt på knallerter på gangarealerne, tyverier, afbrændinger af containere og biler, hængen ud i trappeskakter og vaskerier. Mange afholder sig for at irettesætte de unge, fordi de er bange for repressalier. Flere fortalte f.eks., at de ikke turde anmelde hærværk og knallertkørsel. Andre havde bedt de unge om at lade være med at smide papir og. lign. på fællesarealerne, men holdt hurtigt op, fordi de fik ubehagelige svar tilbage. I de tre undersøgte bebyggelser, udgør beboere med dansk baggrund mellem 25 og 40 pct. af beboerne. Mange af de interviewede udtrykte ønske om at få flere danskere i bebyggelserne. De mente, at det kunne give områderne et bedre ry, og en del så danskerne som en forbindelse til det omgivende samfund, fordi de følte, at bebyggelserne var en isoleret enklave og dermed ikke rigtig en del af Danmark.

Kontakt

Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet