Tryghedsvandringer

Udgivet af: CFBU - Center for Boligsocial Udvikling januar 2013
Resultater og erfaringer fra 29 tryghedsvandringer i udsatte boligområder 2010-2012.

Center for Boligsocial Udvikling har foretaget den første landsdækkende undersøgelse af tryghedsvandringer i udsatte boligområder i Danmark. I perioden 2010-2012 afholdtes 29 tryghedsvandringer og et stort antal er på vej. 

Metoden vinder frem i en erkendelse af, at det er beboerne, der har den konkrete viden om, hvad der skaber utryghed i deres boligområde. De ved eksempelvis, hvor det er ubehageligt at færdes, når mørket falder på, eller hvor der er tilbagevendende hærværk og graffiti.  

I rapporten konkluderes det bl.a. at tryghedsvandringer:

  • fører til udpegelse af konkrete fysiske forhold og bestemte steder i boligområdet, der skaber utryghed for beboerne, og som kan ændres ved nogle enkle tiltag.
  • betyder at ansvaret for de tryghedsfremmende tiltag placeres, og at de ansvarlige motiveres til handling.