Udredning om blandede ejerformer i udsatte boligområder

Udgivet af: Realdania februar 2015

På baggrund af udredningen, vurderes det at:

Der er brug for mere forskning for at vurdere, hvorvidt og hvordan blandede ejerformer kan bruges som redskab i udviklingen af udsatte boligområder: dels bør man fremadrette følge erfaringerne med blandede ejerformer i både eksisterende byområder, nye byområder og udsatte områder tæt, dels kan der laves mere systematiske undersøgelser af, hvordan internationale erfaringer kan omsættes til en dansk kontekst. Der er brug for forskning i, hvilke tiltag der løfter ressourcesvage beboere herunder forskning, der også kvalitativt inddrager deres perspektiv. Der er desuden brug for forskning i, hvordan byområder faciliterer møder på tværs af sociale skel, og i yderligere kendskab til forskellige beboergrupper, som kan give input til strategier til eksempelvis at tiltrække eller fastholde beboere til bestemte områder.

Blandede ejerformer kan være et udmærket redskab til at løfte nogle områder, under forudsætning af, at det ikke står alene, men går i hånd i hånd med en lang række andre tiltag af både fysisk og social karakter. Det synes især at være i bynære områder, hvor der er pres på boligmarkedet og udsigt til fortsat urbanisering, at etablering af ejer-, andels- eller private udlejningsboliger er en mulighed. Den konkrete løsning må dog altid bero på en grundig analyse af det pågældende område og med inddragelse af alle de relevante interessenter. Især må man være opmærksom på, om etableringen af nye ejerformer reelt blot fortrænger svagere beboergrupper til andre områder, ligesom man må være opmærksom på risikoen for ejer-ghettoer, hvor sociale problemer privatiseres.

Den mest enkle model til at etablere boliger med nye ejerformer i udsatte boligområder synes umiddelbart at være fortætning på friarealer og i samlede bebyggelser, frem for nye ejerformer blandet på opgangsniveau eller på taget af eksisterende almene boligbebyggelser. Dette dels fordi det lovgivningsmæssigt er enklest, dels fordi man her bedre vil kunne supplere områdets eksisterende boligudbud med nye boligtyper – og derigennem måske også fastholde nogle af dem, som ellers ville være tilbøjelige til at fraflytte – og endelig fordi man dermed samtidig imødegår omfattende interessekonflikter mellem ejere og lejere i forhold til drift, vedligehold mv. I forhold til eventuelle målsætninger om positiv nabo-effekt, mangler der dog viden om hvordan sådanne møder mellem forskellige sociale grupper faktisk finder sted, og hvornår interaktionen er positiv, negativ eller uden betydning.

Både kommuner og boligorganisationer kan have interesse i at etablere blandede ejerformer for at løfte området og ændre dets beboersammensætning og image. Beboerne har ikke nødvendigvis samme interesse, men hvis der er tale om fortætning, hvor der ikke er nogen af dem selv, der samtidig skal fraflytte, kan de måske være motiveret af udsigten til et byområde med bedre servicefunktioner og det provenu som kan geninvesteres i udvikling af området. Hvis der er tale om nedrivning eller frasalg kan det måske være vanskeligere at overbevise beboerne, og man kan diskutere, om man overhovedet kan forvente af dem, at de skal tage ansvar for sådanne større bystrategiske beslutninger.

Der kan være mange andre måder at ændre områders beboersammensætning og image end gennem ejerformer, det kan være med fleksibel anvisning, kombineret udlejning eller tiltag som AlmenBolig+ og medejerboliger. Den almene sektor kan endvidere udvikle sine kommunikationskanaler og boligudbud og skabe interesse blandt nye målgrupper som f.eks. studerende, fraskilte, par, som fraflytter hus og have, når børnene flytter hjemmefra, samt beboergrupper, som har ønsker om nye fællesskabs- og netværksboliger, som ikke umiddelbart imødekommes på det eksisterende boligmarked. Desuden er det relevant at interessere sig for, hvordan de ressourcestærke beboere, der er tilbøjelige til at fraflytte udsatte områder - eksempelvis beboere med anden etnisk baggrund, som er i job eller uddannelse - kan fastholdes gennem nye boligtilbud og/eller ejerformer.

Det er centralt at medtænke konsekvenserne for dem, der allerede bor i områderne, og som ellers ville have boet i området. Hvis der ikke samtidig skabes andre muligheder for dem, risikerer man blot at skubbe problemet rundt, frem for at afhjælpe det. I analyser som ovenstående, er der en vis fare for at bedrive "social ingeniørkunst", hvor man forestiller sig at rykke rundt med ressourcesvage og derigennem fortynde sociale problemer. Bag kategorien "ressourcesvage" gemmer der sig imidlertid mange forskellige mennesker med vidt forskellige historier, ønsker og forudsætninger, og det essentielt også at lytte til og involvere deres perspektiver i udviklingen af de områder, hvor de bor.

 

Kontakt

Realdania