Inklusion og medborgerskab gennem samarbejde mellem kommunen og etniske minoritetsforeninger

Udgivet af: Roskilde Kommune juni 2013
Roskilde Kommune har med udgangspunkt i en integrationspolitisk målsætning om styrket medborgerskab ønsket at styrke foreningsdannelsen blandt etniske minoritetsgrupper. Strategien har været at fremme foreningsdannelse som et middel til at øge den enkeltes oplevelse af ligeværdighed, lige muligheder og medborgerskab, og modvirke oplevelsen af ulighed og diskrimination.

Roskilde Kommune har på den baggrund i de seneste år arbejdet målrettet på at fremme foreningsdannelse blandt etniske grupper, og på at styrke allerede eksisterende foreninger. Kommunens integrationsmedarbejdere har opsøgt de etniske grupper og de eksisterende etniske foreninger i Roskilde med tilbud om rådgivning og praktisk støtte til dannelse af vedtægter mv. Foreningerne er samtidigt blevet opfordret til at benytte muligheden for at søge støtte til nye aktiviteter fra Kommunens ’Kultur- og Integrationspulje’. Kommunen har derudover arbejdet målrettet på at etablere tætte samarbejdsrelationer mellem de etniske foreninger og Kommunen, og mellem foreningerne indbyrdes. Konkret er det sket vha. medarbejdernes opsøgende kontakt og invitationer til de etablerede foreninger og etniske grupper. Der har været igangsat en række større og mindre fælles aktiviteter, hvor Kommunen i nogle sammenhænge har været initiativtager og i andre sammenhænge blot deltaget som medaktør.    

Som løftestang i hele denne proces har Roskilde Kommune brugt det tætte samarbejde som kommunen har haft siden 2010 med den tyrkiske forening, Roskilde Kulturforening, og Den tyrkiske Moské (moskéen ligger i tilknytning til foreningen). Dette samarbejde blev i 2012 formaliseret med en samarbejdsaftale som er underskrevet af formanden for Roskilde Kulturforening, den tyrkiske Imam og formanden for kommunens Beskæftigelses- og Integrationsudvalg. Det skete ved en reception, hvor de øvrige etniske målgrupper og foreninger var inviteret til at høre om dette samarbejde. Efterfølgende har interessen for foreningsdannelse og samarbejde med Kommunen været stadigt voksende.    

Eksempler på aktiviteter i samarbejdet mellem Roskilde Kommune og de etniske foreninger:

Informationsmøder

  • Repatriering
  • Pension og hjemrejseregler
  • Hjemmepleje og hjemmehjælp
  • Udlændingestyrelsen om familiesammenføringsregler og regler om permanent opholdstilladelse
    (tolket på 9 forskellige sprog)

Aktiviteter

  • Integrations Cup i fodbold: 7 hold med deltagere blandt danskere og nydanskere
  • Eid fest i august 2012, planlagt og arrangeret af 4 danske og 8 nydanske foreninger
  • Workshop om integrationspolitikken med deltagelse af 70 borgere og politikere
  • Vægtstopkursus i Kommunens Sundhedscenter for mænd og kvinder
  • Zumba for kvinder
  • Arabiske læger fra Kræftens Bekæmpelse: undervisning af kvinder i Rebaat
  • Afskedsreception med den tidligere imam og samarbejdsaftale med Roskilde Kulturforening
  • (KEM) Kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger – samarbejde med Frivillignet Asim Latif, februar 2013

På vej

  • Informationsmøde og rekruttering til ’Natteravne’
  • Informationsmøde om regler ift. plejetilladelse
  • Eid fest 10. august 2013 – antallet af foreninger og andre grupperinger i arrangørgruppen er vokset til 9 danske og 8 nydanske.

Resultat og effekt

Selv om effekten af en sådan indsats er meget vanskelig at måle specifikt, er det Roskilde Kommunes opfattelse, at strategien har været af væsentlig betydning for opfyldelsen af målsætningen i Kommunens integrationspolitik om ligeværdighed og inklusion samt lige mulighed for alle til at indgå som aktive medborgere i samfundets politiske, sociale, sundhedsmæssige og kulturelle liv. Indsatsen har blandt andet ført til øget dialog og et øget aktivitetsniveau, hvor de etniske grupper selv bidrager med betydelige frivillige ressourcer. Kommunen oplever, at det gode samarbejde har været afgørende for, at bybilledet generelt er roligt i Roskilde Kommune. Derudover oplever kommunen, at indsatsen ikke blot har forbedret kommunikationen og samarbejdet mellem kommunen og de etniske grupper, men at den også har forbedret dialogen og samarbejdet på tværs af de etniske grupper betydeligt.

Brug værktøjet

Først og fremmest skal der være politisk fokus på, at inddragelse og medborgerskab er et vigtigt tema ift. de etniske medborgere. Dette er klart formuleret i Roskilde Kommunes integrationspolitik og er således en tydeligt formuleret bunden indsats. Dernæst skal der afsættes ressourcer til det opsøgende og rådgivende arbejde med foreningerne, og til de aktiviteter, som man vælger at støtte op om. En del ressourcer (timer i huset) bruges til at ansøge om midler til forskellige aktiviteter, og til at hjælpe med det praktiske. Det er vigtigt at overveje foreningskoordinatorens rolle, da denne hurtigt kan blive en ’alt-muligt-person’ for foreningerne, der nu har fået en kanal ind i det kommunale system. Foreningskoordinatoren / integrationskonsulenten skal have en stor berøringsflade blandt nydanskerne og gode evner som netværksdanner og formidler.

Kontakt

Roskilde Kommune
Maria Tvarnø