Kommunernes samarbejde med civile aktører

Kommunerne har stigende fokus på samarbejde med civile aktører om opgaver, emner og problemstillinger, der ikke alene vedrører en tilskudsrelation. En stor del af de konkrete samarbejder går på tværs af forvaltningsområder, og størstedelen involverer flere samarbejdspartnere. Det viser denne undersøgelse bl.a.

Resultater

”Samskabelses-dagsordenen” i kommunerne udspiller sig i varieret omfang på alle fagområder og er præget af høje forventninger til demokratisk værdi og forbedring af servicekvalitet.

En spørgeskemaundersøgelse blandt fag- og forvaltningschefer i landets 98 kommuner viser, at 82 procent af fag- og forvaltningsområderne inden for det seneste år har haft et øget fokus på at samarbejde med civilsamfundet. 39 procent af de konkrete samarbejder går på tværs af forvaltningsområder, og to ud af tre samarbejde rummer flere civile samarbejdspartnere.

De konkrete samarbejder er mangfoldige i problemstillinger og emner, og operationaliseringen af dem rummer flere paradokser: Selvom fag- og forvaltningscheferne især begrunder samarbejder med demokratisk værdi og højere kvalitet af den kommunale service, så samarbejder de mere om produktion end om planlægning af service.

Fagcheferne oplever især udfordringer med samarbejderne i egen organisation og hos egne medarbejdere, men kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere som metode til at understøtte processene er ikke særligt udbredt.

Og mens cheferne har meget store forventninger til værdien af samarbejderne, er de usikre på, hvordan de kan evaluere og måle, om og hvordan samarbejderne lever op til forventningerne.


Konklusion

Kommuneres samarbejde med civile aktører omfatter alle fagområder og mange forskellige emner, problemstillinger og borgergrupper. Omfanget og karakteren af samarbejdet er hverken afhængigt af regional placering eller politisk flertal, men det varierer inden for de enkelte fagområder i forhold til både tilgange, omfang, begrundelser og forventninger.

Der samarbejdes især omkring sociale og sundhedsmæssige problemstillinger på tværs af fagområder, og målgruppeorienteringen er stærkest inden for sundhed og forebyggelse samt på socialområdet. Civile aktører bidrager på mange kerneområder af den kommunale drift. Men bemærkelsesværdigt få samarbejder vedrører problemformulering og politikudvikling i kommunerne og samarbejderne gennemføres i produktionen frem for i planlægningen af services.

Det har været svært for fag- og forvaltningscheferne præcist at vurdere antallet af samarbejderne. Men sundhed og forebyggelse har det største antal og flest længerevarende samarbejder (over et halvt år). Kultur og fritid har flest kortvarige samarbejder, og Teknik og Miljø har færrest samarbejder i antal.

Til at udforme politikker og operationalisere samarbejdet er kommunerne især inspireret af publikationer fra KL, råd og ministerier, landsdækkende civile organisationer og i mindre grad af videnscentre og forskningsbaseret viden. I praksis samarbejder kommunerne dog med de mindre lokale foreninger og er de primære initiativtagere til samarbejderne.

Samlet set vidner kommunernes inspirationskilder og konkrete samarbejder om en praksis, der er mere inspireret af politik og interesser end af viden.

”Samskabelses-dagsordenen” i kommunerne mangler et vidensbaseret fundament for, hvordan samarbejder kan leve op til fag- og forvaltningschefernes høje forventninger om ”styrkelse af tilliden mellem borgere og kommune”, ”styrkelse af de civile aktører” og ”demokratisering af kommunale services”.

Kun hver 20. fagchef vurderer, at samarbejdernes overordnede værdi er ”øget omkostningseffektivitet”. Det argument er kommuner med et forholdsvist stort udgiftspres dog lidt mere tilbøjelige til at tilslutte sig.


Baggrund

Der findes endnu ikke særligt meget dansk viden om samarbejdernes konkrete organisering, indhold og udbytte. Derfor har vi spurgt alle 98 kommuners fag- og forvaltningschefer om, hvorfor, om hvad og med hvem deres fagområder samarbejder, og hvilket udbytte de vurderer at få ud af samarbejdet med civilsamfundet.

Vi har ønsket at få viden om, hvordan ”samskabelses-dagsordenen” i kommunerne udfolder sig – set fra kommunernes vinkel – undersøgelsen fokuserer på samarbejder, som omfatter andet og mere, end at kommunen støtter med økonomi, faciliteter og rådgivning.

Kommunernes voksende samarbejde med civile aktører er ikke undersøgt før, og undersøgelsen har til formål at skabe et overblik over omfanget og karakteren af kommunernes samarbejde med civile aktører.


Metode

Undersøgelsen er baseret på et elektronisk spørgeskema, der blev udsendt i oktober 2015 til i alt 838 fag- og forvaltningschefer i alle 98 kommuner. 53 procent af cheferne har besvaret hele eller dele af spørgeskemaet, og svarprocenten er jævnt fordelt på kommunetyper, geografi og fagområder. Undersøgelsens uafhængige variable består af:

  • Fag- og forvaltningsområder

  • Kommunetyper opdelt efter størrelse (antal indbyggere) og borgmesterens parti (”rød” eller ”blå”)

  • Regioner

  • Ressource/udgiftspres

Undersøgelsens afhængige variable består af:

  • Overordnet politik og strategi

  • Hvad samarbejdes der om og med hvem?

  • Den kommunale forvaltning af samarbejderne

  • Værdien af og holdninger til samarbejder med civile aktører