Lektiehjælp og samtaletræning til voksne udlændinge

Dette inspirationshæfte er til frivillige der gerne vil eller er i gang med at hjælpe flygtninge og indvandrere med at tilegne sig dansk sprog og læringskultur. Hjælpen foregår typisk i en frivilliggruppe, på en sprogskole, på et bibliotek, men kan også foregå hjemme hos hinanden.

I hæftet er der gode råd om hvordan man skaber tryghed og klarhed om opgaven, og ikke overvælder med rettelser. Hellere få men vigtige rettelser ad gangen og pas så endelig på med at det ikke bliver lektiehjælperen der løser opgaven, men den lektiehjælpssøgende der støttes til selv at løse opgaven.

Der er forslag til materialer som egner sig til samtaletræning: egne fotoalbums, bøger om hjemlande, krydsogtværser og aviser.

Endelig er en oversigt over Dansk Flygtningehjælps Frivillige Rådgivninger, for ofte udvikler både lektiehjælp og samtaletræning til at handle om andet end det der lige var på dagsordenen, og så kan det være godt at kunne henvise til forskellige andre muligheder for frivillig hjælp.