Kursus i en styrket informationsudveksling mellem indkvarteringsoperatører og kommuner

Dato og tidspunkt: 21/06 2017 10:00
Sted: Center Sandholm


Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter havde som et af de centrale punkter i trepartsaftalerne i foråret 2016, at der skulle ske en styrket, tidlig og effektiv integrationsindsats. Som led heri skulle der etableres procedurer med en forbedret overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer, f.eks. med hensyn til sprogkundskaber, uddannelse og erhvervserfaring. Den 1. juli 2016 udsendte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) et nyt fælles standardiseret skema til systematisk indsamling og overgivelse af information om den enkelte nye flygtning fra indkvarteringsoperatørerne til kommunen. Der er endvidere udsendt vejledninger om udfyldelsen af skemaet.

SIRI afholder nu fem regionale kurser for medarbejdere hos indkvarteringsoperatørerne og i kommunerne, fortrinsvis i jobcentrene. Formålet med kurserne er at komme helt ned i detaljen omkring de forbedrede overgivelsesprocedurer, herunder med gennemgang af konkrete cases i workshops.

 

Kurserne gennemføres som dagkurser i tidsrummet 09.30-15 efter følgende plan:

Torsdag den 18. maj kl. 10-15 i Center Jelling for Region Midt.

Onsdag den 31. maj kl. 10-15 i Center Hviding for Region Syd.

Onsdag den 7. juni kl. 10-15 i Center Ranum for Region Nord.

Onsdag den 13. juni kl. 10-15 i Center Avnstrup for Region Sjælland.

Onsdag den 21. juni kl. 10-15 i Center Sandholm for Region Hovedstaden.

 

Invitationer sendes ud til alle kommuner og indkvarteringsoperatører ca. en måned inden afholdelse.

 

Skriv til Nina Timm Tornbjerg nht@siri.dk, hvis du vil vide mere.

 

« aug 2017 »
august
man tir ons tor fre lør søn
1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31