MTV-rapport - Indvandrermedicinsk Klinik

Udgivet af: Indvandrermedicinsk Klinik april 2014
I rapporten har Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) undersøgt den foreliggende evidens ved arbejde af den type, som IMK praktiserer. Derudover har IMK også undersøgt effekten af klinikkens samlede indsats på patientgruppens forbrug af offentlige ydelser.

Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) blev i 2009 etableret som et ambulatorium i tilknytning til Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital (OUH) på baggrund af en stigende erkendelse af, at der eksisterer en betydelig gruppe af patienter af anden etnisk herkomst end dansk, som ikke har adgang til forebyggelse og behandling på samme niveau som etnisk danske patienter.

IMK har med det formål gennemført et systematisk litteraturstudie af den foreliggende evidens vedrørende de kliniske, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske effekter af hospitalsbaseret forløbskoordination som praktiseret ved IMK for patienter af anden etnisk herkomst end dansk. Derudover har IMK vha. et registerstudie undersøgt effekten af klinikkens samlede indsats på patientgruppens forbrug af offentlige ydelser undersøges.

Den primære konklusion i rapporten er, at IMKs arbejde medfører en besparelse på ca. 200.000 kr. per år per patient. Derudover kan det opsummerende konkluderes, at der formentlig ikke eksisterer sammenlignelige hospitalsbaserede tilbud, og dermed er den videnskabelige evidens og interne dokumentation for sparsom og evidensniveauet for lavt til at komme med et endegyldigt svar på spørgsmålene om effekten af hospitalsbaseret forløbskoordination på patientgruppens livskvalitet, compliance, evne til egenomsorg og ikke mindst fysiske og psykiske helbred. Ligeledes er datagrundlaget i registerstudiet for småt og usikkert til, at der kan konkluderes noget endeligt omkring de samfundsøkonomiske effekter af klinikkens indsats. Resultaterne af registerstudiet tyder dog, som nævnt, på, at der især for kommunerne kan være en økonomisk gevinst forbundet med IMKs indsats.

Da IMK formentlig er den første af sin slags er der således behov for en uafhængig og grundig videnskabelig forskning på området, herunder mere komplicerede statistiske forbrugsanalyser og økonomiske beregninger, før der kan drages vidtrækkende konklusioner og generaliseringer omkring forudsætningerne for og konsekvenserne af at gennemføre hospitalsbaseret forløbskoordination ved IMK for patienter af anden etnisk herkomst end dansk. Klinikken er i dag mere veletableret, ydelserne mere veldefinerede, og patientgruppens sammensætning hvad angår etnicitet, opholdslængde og diagnosebillede væsentligt ændret siden starten, hvorfor det anbefales at gentage registerstudiet på et større og bedre datagrundlag.