VIA - Pilotprojekt for særligt udsatte flygtningefamilier

Udgivet af: Roskilde Kommune; Beskæftigelsesområdet (Jobcenter Administration), Social og Sundhed (Familie og Børn) samt Børn og Kultur (Skole og Børn). juni 2013
Pilotprojektet afprøver en ny form for tværfagligt samarbejde, som indebærer en fælles indsats med et familieorienteret fokus. Pilotprojektet undersøger, hvorvidt det er muligt at opnå en effektfuld indsats i de særligt udsatte flygtningefamilier, hvis alle kommunale og øvrige aktører samarbejder med samme formål.

Formålet med pilotprojektet er at udvikle en ny tværfaglig samarbejdsform i Roskilde Kommune samt nye procedurer og metoder, som styrker kvaliteten og øger effekten af indsatsen i forhold til målgruppen. I forlængelse af pilotprojektet skal den nye arbejdsform kunne forankres i den kommunale organisering.

Pilotprojektet har fokus på, at alle kommunale og øvrige aktører skal samarbejde omkring samme formål:

  • at forbedre familiernes trivsel og integration med det sigte at øge børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund.

Udover det familieorienterede fokus er der fokus på inddragelse af netværk og civilsamfund med henblik på at fremme integrationen – fx i form af samarbejde med frivillige i disse familier.

Fælles metode - ’Signs of safety , den løsningsfokuserede tilgang og processuelle netværksmøder
Pilotprojektets metodiske referenceramme tager udgangspunkt i metoden ’Signs of safety’, som Roskilde Kommune har positive erfaringer med indenfor børn og ungeområdet (se vedhæftede dokument). Den løsningsfokuserede tilgang anvendes i tæt samspil med Signs of Safety.

Inddragelse af familierne er det centrale element i metoden. De inddrages i netværksmøder med alle de aktører – både professionelle og netværkspersoner - der har en andel i arbejdet med familierne. Familierne kan udpege hvem der skal deltage på de processuelle netværksmøder, og kommer på denne måde til orde over for alle på en gang. Således har alle mulighed for at udveksle viden og erfaringer i samme forum. 

VIA – pilotprojekt indeholder følgende elementer:
Projektenheden
er den fælles fysiske base, der danner rammen om det tværfaglige samarbejde. Projektkernens ansatte er fysisk placeret i projektenheden, mens de øvrige professionelle omkring familierne udfører deres arbejde med familierne i projektenheden i den grad, det er formålstjenligt i forhold til den enkelte families program (masterplan). Alle opgaver som har karakter af egentlig myndighedsudøvelse, fx sanktionering, indgribende beslutninger ift. børn mv., sagsbehandles på rådhuset og ikke i projektenheden. Selve projektenheden er et istandsat hus i nærheden af et større socialt boligbyggeri, hvoraf nogle af de familier der visiteres ind i projektet, bor. Huset indrettes med en hjemlig atmosfære og skal være et rart sted for familierne at komme.    

VIA har en Projektkerne, som er de medarbejdere i pilotprojektet, der til daglig er fast tilknyttet projektenheden. Projektkernen består af én projektleder og tre projektkoordinatorer. 

Projektlederen er blandt andet ansvarlig for den daglige ledelse af projektet og driften i den fysiske enhed herunder f.eks. at indsatsen i de enkelte sager tilrettelægges, koordineres og følges op, projektets økonomi, betjening af styregruppen, herunder løbende orientering om resultater samt slutevaluering af pilotprojektet.

De tre projektkoordinatorers ansvarsområder er blandt andet koordinerende opgaver i relation til de enkelte familier, pædagogiske opgaver i relation til de enkelte familier og samarbejde med de professionelle omkring familierne.

De perifere professionelle medarbejdere som arbejder med familierne bør være direkte involveret i den enkelte families program (Masterplan). De er ikke fysisk placeret i projektenheden, men udfører deres arbejde i projektenheden, i den udstrækning det er relevant, og samarbejder tæt med projektkernen. De nære professionelle arbejder tværfagligt og med familien ud fra den lovgivning, der regulerer eget fagområde. Nære professionelle kan f.eks. være sagsbehandlere i Familieafdelingen eller Beskæftigelsesafsnittes Integrationsteam, ydelsesmedarbejdere og lignende.

De perifere professionelle er de, der perifert er i berøring med familierne, og som ikke indgår direkte i familiens Masterplan. Det kan f.eks. være SSP-medarbejdere, lærere, pædagoger, PPS-medarbejdere og lignende.
Hver familie der deltager i pilotprojektet får udarbejdet en Masterplan, som danner grundlag for den tværfaglige indsats og hvoraf familiens situation, behov for støtte samt de professionelles roller og relation til familien tydeligt fremgår. Projektkernen udarbejder udkast til Masterplanen og inddrager både de nære professionelle, såvel som familierne i udarbejdelsen af planen.

Resultat og effekt

Den første resultatmåling skal vise, hvorvidt pilotprojektet fører til øget generel trivsel og integration i de deltagende familier i en sådan grad, at det kan måles i mindre kriminalitet og færre børn i eksterne skoletilbud. Anden halvdel af pilotprojektet skal målinger vise, om indsatsen omkring de deltagende familier fører til:

  1. En generel oplevelse af øget trivsel i familierne hos familierne selv og blandt de professionelle
  2. At familiernes børn i skolealderen i højere grad kan klare sig i folkeskole og ikke har behov for placering i eksterne skoletilbud.
  3. At familiernes unge udover folkeskolealderen er i uddannelse/beskæftigelse.
  4. At der i mindst én af de deltagende familier er tilknyttet frivillig mentor, som støtter op om at børn eller unge fra familien deltager i det almindelige fritidsliv i kommunen

Arbejdsgruppen har valgt ovenstående resultatmål ud fra den betragtning, at disse målsætninger er særdeles ambitiøse, og fordi få og klare resultatmål skal medvirke til at fokus bevares i projektet.

Brug værktøjet

Det indledende arbejde med at definere den brændende platform og kortlægge de udsatte familier i målgruppen samt de faktorer der har betydning for deres situation, har været af afgørende betydning for organisationens og det politiske lags parathed til at løbe projektet i gang. Det tværorganisatoriske samarbejde kræver en høj grad af involvering og videndeling på tværs samt at alle kan se det formålstjenstlige i at afprøve en ny organisering og metode. Det er vigtigt, at der er en eller flere dedikerede igangsættere, der holder fast i nødvendigheden af at beskrive og udvikle projektet, og som får fremlagt det for dels de øvrige dele af organisationen (relevante topledelsesniveau, linjechefer) dels de relevante politiske fagudvalg. Med andre ord er ledelsesopbakning og en kontinuerlig indsats essentiel. Dernæst er det centralt, at projektmedarbejderne udgør et godt og dedikeret hold, der lægger den nødvendige faglighed og engagement i et sådant pilotprojekt.

Endelig er der det økonomiske aspekt. I Roskilde Kommune er den nødvendige finansiering rejst ved at overføre midler fra et omdannet danskundervisningstilbud, og er derfor kommet i stand uden puljemidler. Et argument for at iværksætte et pilotprojekt af denne størrelsesorden og varighed er, at der kan peges på en forventet gevinst på længere sigt, især når børnene i højere grad kan deltage i den almindelige folkeskoleundervisning.

Kontakt

Roskilde Kommune; Beskæftigelsesområdet (Jobcenter Administration), Social og Sundhed (Familie og Børn) samt Børn og Kultur (Skole og Børn).
Maria Tvarnø