Ændringer i repatrieringsloven pr. 1. april 2014

marts 2014
Den 1. april 2014 trådte lov nr. 307 og lov nr. 308 af 29. marts 2014 om ændring af repatrieringsloven i kraft. Ændringerne medfører en række forbedringer af repatrieringsloven.

Folketinget har den 25. marts 2014 vedtaget lovforslag nr. L 117 A og L 117 B, der er stadfæstet og offentliggjort som lov nr.307 af 29. marts 2014 om ændring af repatrieringsloven (Indførelse af permanent ordning med forhøjet etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand) og lov nr.308 af 29. marts 2014 om ændring af repatrieringsloven (Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande).

Ændringerne betyder, at

1) den forhøjede hjælp til etablering i hjemlandet og den supplerende reintegrationsbistand, som blev indført som midlertidige ordninger i 2010, nu er permanente,

2) fordelingen af udbetalingen af etableringsydelsen ændres, således at der fremover udbetales, hvad der svarer til 40 pct. af beløbet ved udrejsen og 60 pct. efter et år i hjemlandet eller ved fortrydelsesrettens udløb. Med ændringen vil en udlænding over 18 år i forbindelse med udrejsen således fremover få udbetalt indtil 51.007 kr. i hjælp til etablering, mens en udlænding, der er under 18 år, vil få udbetalt indtil 15.556 kr. (beløbene er angivet i 2014-niveau).  

3) formuegrænsen ved vurderingen af egne midler (f.eks. i form af ejendom eller privat pensionsopsparing) ændres fra 20.000 kr. til 50.000 kr. for enlige og fra 40.000 kr. til 100.000 kr. for ægtepar

4) der indføres en mulighed for at søge om genoptagelse af en ansøgning om reintegrationsbistand, hvis forsørgelsesgrundlaget mistes eller væsentligt forringes inden for to år efter udrejsen, og hvis ansøgningen indgives senest seks måneder efter, at ansøger har mistet eller væsentligt fået forringet sit forsørgelsesgrundlag

5) reintegrationsbistandens størrelse justeres i visse lande, så der opnås en større rimelighed i forhold til leveomkostning. En ny bekendtgørelse om reintegrationsbistandens forventes at træde i kraft den 1. maj 2014.  

Ændringerne omfatter alle udlændinge, der repatrierer fra den 1. april 2014 og senere. Dette gælder uanset, om den pågældende udlænding har søgt om støtte og eventuelt har modtaget bevillingsskrivelse inden ikrafttrædelsestidspunktet.

Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her