Den Nye Landbefolkning - Asylcentres betydning og konsekvens for lokale fællesskaber i danske landdistrikter

Udgivet af: Institut for Antropologi, Københavns Universitet oktober 2015
Med udgangspunkt i lokalområder belyser rapporten udgivet af Institut for Antropologi på KU, hvordan lokale fællesskaber i mindre samfund i det daglige forholder sig til og interagerer med nærliggende asylcentre – set i lyset af de demografiske og økonomiske udfordringer, som ofte gør sig gældende i danske landdistrikter og yderområder.

Rapporten når frem til, at de lokale indbyggeres bekymringer for deres lokalsamfunds ve og vel så at sige ikke begynder med asylcentrenes komme: asylcentrene rammer snarere ned i en allerede eksisterende bekymring, der handler mere om dem selv og deres egen fremtid som lokalsamfund, end den handler om asylansøgerne og centrenes tilstedeværelse. Lokalsamfundene er nemlig på den ene side generelt betragtet ramt af en skæv demografisk udvikling, hvor de unge flytter fra byen, og på den anden side en centralisering i de offentlige velfærdsinstitutioner. Det sidste lægger ydermere grunden til opfattelsen, at lokalområderne har forringede vilkår i forhold til resten af samfundet.

Asylcentrene er derfor ikke roden til lokalsamfundenes problemer, men i det daglige kommer de nogle gange til at aktualisere den allerede eksisterende lokale bekymring, eksempelvis når de lokale ser asylansøgerne have adgang til forskellige velfærdsgoder, som de måske ikke længere selv oplever tilgængelige lokalt. Denne aktualisering træder ikke mindst frem i forbindelse med etableringen af nye asylcentre. Men den træder omvendt også sommetider frem i forbindelse med nedlukningen af et center. I den situation går bekymringerne ofte på, hvad det nu vil komme til at betyde for skolen, for fodboldklubben, og for den lokale købmand – og for lokalsamfundet som helhed.

Den dynamik og forståelsesramme, som lokalt opstår i forbindelse med naboskabet til et asylcenter, er med andre ord i høj grad styret af en pragmatisk indgangsvinkel – i modsætning til den mere ideologisk funderede tilgang til emnet, som præger ”værdidebatten” på det nationale plan. Lokalt er det primære spørgsmål derfor ikke, hvorvidt asylansøgere overordnet set har krav på bestemte rettigheder eller ej, men hvorvidt lokalsamfundet kan få det bedste ud af asylcentrets tilstedeværelse.

Undersøgelsen peger dermed på, at når asylproblematikken lokalt krydser landdistrikts- og yderområdeproblematikken, da kommer de lokale borgeres tilgangsvinkel- og horisont mere til at handle om dem selv og deres lokalsamfunds fremtid, end det kommer til at handle om selve asylcentrene og asylansøgerne.

På den baggrund opstiller rapporten følgende syv anbefalinger:

  • Flere indgange til asylcentre og asylansøgere for lokale borgere vil skabe bedre mulighed for, at lokalsamfund og asylansøgere kan være i kontakt med hinanden
  • Grundig kommunikation med lokalbefolkningen fra både asylcenter-operatører og kommuners side kan afværge, at der opstår misforståelser i forhold til centrenes drift og systemet omkring dem
  • Et tæt samarbejde med lokale foreninger og faciliteter giver lokal velvilje og større lokalt engagement i forhold til centret
  • Mulighed for mindre strukturerede former for lokalt engagement kan skabe flere mødepunkter og øget social interaktion lokale og asylcentrets beboere imellem
  • Indtænkning af lokale interesser og gensidighed i asylcentrenes daglige drift kan bidrage til, at centrene i større omfang indgår i lokale sociale og økonomiske kredsløb, hvilket har stor betydning for både samarbejdet og lokalsam fundenes videre udvikling
  • Brug af lokalt personale kan være af væsentlig betydning for skabelsen af et positivt og konstruktivt forhold asylcenter og lokalsamfund imellem
  • Opmærksomhed på at asylcentre og anneksers udearealer holdes pæne, samt opmærksomhed på at tale med asylansøgere om lokale forventninger til god omgangsform i det lokale byrum, kan medvirke til, at lokalbefolkningen føler sig respekteret

 

Forfattere:

Birgitte Romme Larsen

Zachary Whyte

Karen Fog Olwig

 

Udgivelsessted:

Institut for Antropologi

Københavns Universitet

Kontakt

Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her