Indvandrerkvinder i danskuddannelsen

Formålet med denne rapport er at belyse indvandrerkvinders barrierer og muligheder for deltagelse i danskuddannelse, herunder hvad der karakteriserer kvinderne, indsatsen over for kvinderne samt effekten af indsatsen.

Undersøgelsen viser, at det kun er en meget lille andel af de kvinder der henvises til danskundervisning, som ikke møder op. Undersøgelsen viser endvidere, at kvinderne er motiverede for at deltage i danskuddannelsen og er tilfredse med det undervisningstilbud de modtager. Kvinderne er tilfredse med mulighederne for at få tilrettelagte undervisningstilbud individuelt efter deres forudsætninger og behov, men undersøgelsen peger også på, at nogle kvinder har vanskeligt ved at forene familieliv med danskuddannelse og arbejde. Kvindernes fravær og frafald hænger således i høj grad sammen med beskæftigelse, barsel og ansvar for børn ved sygdom og lægebesøg. Den kvalitative undersøgelse viser, at de barrierer der er for kvindernes deltagelse i danskuddannelsen skal forstås i relation til familien som helhed eller – særligt for enlige – i relation til manglende netværk, der kan støtte kvinderne ved børns sygdom. Analysen viser, at der er en række karakteristika, som har betydning for om kvinder fuldfører danskundervisning, falder fra eller helt undlader at møde op selv om de er henvist. Der skal blandt andet peges på følgende:

  1. Kvinder, der er ældre end 35-40 år, står generelt svagere end yngre kvinder.
  2. At være enlig eller have en partner fra et ikke vestligt land øger sandsynligheden for at afbryde eller ikke møde op.
  3. Beskæftigelsesgraden har en negativ betydning for at kursister på Danskuddannelse gennemfører en danskuddannelse og øger generelt sandsynligheden for at falde fra eller for ikke at møde op.
  4. Undersøgelsen viser at familielivet, herunder egen, børns og ægtefællens sygdom kan være en forhindring for at møde til dansk
  5. Længerevarende perioder med beskæftigelse og barsel udgør en udfordring for kvinderne, i forhold til at opnå kontinuitet i undervisningsforløbet
  6. De rammer som danskuddannelsesloven sætter for tre års danskuddannelse kan blive en barriere for kvinder som ikke afslutter uddannelsen indenfor tidsrammen. Kvinderne efterlyser danske kontakter, danske netværk og mulighed for at styrke deres mundtlige færdigheder (talesproget).
Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her