På vej mod effektiv udtaleundervisning

Udgivet af: Københavns Universitets Humanistiske Fakultet og Det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration oktober 2006
Rapport fra et forskningsprojekt, som omhandlede redegørelse og udvikling af undervisningsmaterialer og -metoder i dansk som andetsprog for voksne, som lægger særlig vægt på udtaleundervisningen.

Rapporten "På vej mod effektiv udtaleundervisning" er resultatet af et flerårig forskningsprojekt som blev igangsat i 2003 i et samarbejde mellem Københavns Universitet, CVU Storkøbenhavn og Integrationsministeriet.

Baggrunden for rapporten var en undersøgelse af udtaleundervisningen på landet sprogcentre, som cand. mag Lene Mølgaard Jørgen gennemførte for ministeriet, og som blev publiceret i 2003. Den første rapport pegede på, at der kun er meget få undervisningsmaterialer og kun enkeltstående lærebøger i dansk som andetsprog for voksne som lægger særlig vægt på udtaleundervisningen, og det blev også påpeget, at det var usikkert hvorvidt kvalitetsforbedringerne i danskundervisningen havde ført til en bedre undervisning i dansk udtale.

Rapportens konklusion var en anbefaling af opprioritering af forskning inden for udtaleundervisningen. Disse anbefalinger blev i december 2003 fulgt op af et nyt forskningsprojekt, som blev etableret i et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Københavns Universitet  og CVU Storkøbenhavn.

Projektets formål var at iagttage og redegøre for vellykket udtaleundervisning i dansk som andetsprog for voksne som den udføres på sprogskoler i øjeblikket. På baggrund af de indsamlede erfaringer og iagttagelser var det endvidere projektets opgave at forestå udviklingsarbejder inden for udtaleundervisning med henblik på en generel forbedring. Resultaterne af projektet "På vej mod effektiv udtaleundervisning", skal indgå i den videre kvalificering af udtaleundervisningen og undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udtale.

Konkrete udløbere af forskningsrapporten "På vej mod effektiv udtaleundervisningen" er vejledningen "Dansk udtale - en undervisningsvejledning", Integrationsministeriet, 2008 samt en omfattende efteruddannelse af undervisere ved danskuddannelse i udtale.

Kontakt

Københavns Universitets Humanistiske Fakultet og Det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Peter Villads Vedel
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her