Faktahæfte om uddannelser fra Irak

Læs om uddannelsessystemet i Irak, og hvordan irakiske uddannelser vurderes i forhold til det danske uddannelsessystem.

Styrelsen for Videregående Uddannelser giver i dette faktahæfte en introduktion til Iraks uddannelsessystem og styrelsens vurderinger af irakiske uddannelser.

Formålet er, at vejledere m.fl. kan få en forståelse af landets uddannelsessystem som grundlag for samtaler med borgere fra Irak om uddannelse og arbejde i Danmark.

Hæftet gennemgår det irakiske uddannelsessystem fra grundskolen til de videregående uddannelser. En oversigt viser Styrelsen for Videregående Uddannelsers vurdering af de forskellige typer uddannelse fra Irak i forhold til niveauer i det danske uddannelsessystem.

Desuden finder man bl.a. en liste over videregående uddannelsesinstitutioner, billeder af typisk forekommende eksamensbeviser og råd om verifikation.

Resultat og effekt

Faktahæftet supplerer Landehåndbogen (http://ufm.dk/lhb). Faktahæftet blev hentet fra hjemmesiden 390 gange i juni 2016.

Brug værktøjet

Faktahæftet erstatter ikke en konkret vurdering af fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, men med hæftet i hånden kan man som vejleder lettere afgøre, om borgerens uddannelse skal sendes til vurdering, og lettere bruge vurderingen, når den foreligger.

Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her