Notat: Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge

Center for Udsatte Flygtninge har udarbejdet et notat om de forventede konsekvenser af Integrationsydelsen.

Integrationsydelsen, der forventes at træde i kraft d. 1. september 2015, har til formål at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og skabe større incitament for den enkelte flygtning til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

I lyset af disse formål præsenterer dette notat den viden og forskning, der findes om sandsynlige effekter af integrationsydelsen. Notatet baserer sig på et tidligere notat om starthjælpen – udarbejdet af Center for Udsatte Flygtninge i 2008 – og inddrager desuden nyere forskning og undersøgelser.

De sammenfattede hovedpointer bliver således: 

  • Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at der skulle være en sammenhæng mellem størrelsen på flygtninges forsørgelsesydelse og flygtninges destinationsland.
  • Lave integrationsydelser har en begrænset beskæftigelsesmæssig effekt for en mindre gruppe af flygtninge. For de mange, der ikke er arbejdsmarkedsparate, har det ingen beskæftigelsesmæssig effekt.
  • Lave ydelser medfører fattigdom og marginalisering for størstedelen af flygtninge, hvilket har negative konsekvenser for integrationen og muligheden for at deltage som aktive medborgere i det danske samfund. Fattigdom og marginalisering rammer både børn og voksne.
Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her