Dengodemodtagelse.dk

juni 2014
Det at komme til Danmark som flygtning kan for mange indeholde store udfordringer og forandringer. Dengodemodtagelse.dk er en hjemmeside, der fungerer som et redskab, som har til formål at gøre modtagelsen af flygtninge i Danmark så gnidningsløs som mulig og bidrage til at lette den svære overgang fra asylcenter til bosættelse i eget hjem.

Dengodemodtagelse.dk er et resultat af et samarbejde mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Udlændingestyrelsen, Røde Kors og KL ,og blev lanceret i juni 2014.

Hjemmesiden er et vigtigt værktøj for kommunerne og andre aktører, når de skal være med til at sikre en god modtagelse og integration af nye flygtninge i Danmark. Portalen formidler nyttig viden om fx hvilke samarbejdsparter, der bør inddrages i overgangsfasen, vigtige snitflader mellem asylcentre, udlændingemyndigheder og kommune m.v. Alle de oplysninger der i alt sin enkelthed er væsentlige for at kunne sikre en god overgang og modtagelse af flygtninge.

På portalen findes oversigter over seks faser i flygtningemodtagelsen – fra fordelingen af flygtninge over opholdstilladelse, visitation, overdragelse og modtagelse til de egentlige integrationsindsatser i sidste ende. Under hver fase findes generelle informationer om forløbet heri og beskrivelser af kommunerne, asylcentre samt Udlændingestyrelsens rolle i hver fase. Endvidere er der under alle faser information om relevant lovgivning samt de mest stillede spørgsmål. Portalen bidrager derved  til fundamentet for dialogfyldt samarbejde mellem de relevante aktører.

Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her