Evaluering af MindSpring for unge

MindSpring er gruppe-forløb for og med flygtninge om livet i eksil, kultur, traumer, stress og identitet. Dansk Flygtningehjælp har gennemført MindSpring-grupper for unge flygtninge og Als Research har foretaget evalueringen.

Evalueringen er baseret på observationer under selve gruppeforløbene og under kurset for MindSpring-trænere samt kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere, frivillige MindSpring-trænere, professionelle medtrænere samt projektledelsen.

Evalueringsrapporten viser blandt andet, at MindSpring-grupperne har lykkedes med at skabe fællesskab og et trygt rum, hvor deltagerne frit kan tale om svære oplevelser. Derved imødekommer MindSpring et behov for at diskutere mentale og kulturelle udfordringer for flygtninge, som lever i eksil i Danmark.

Desuden viser evalueringen at metodens peer-to-peer tilgang, hvor en frivillig MindSpring-træner, som selv er flygtning og deler etnicitet og sprog med deltagerne i gruppen, er effektfuld. Det skaber empowerment hos deltagerne og adgang til bearbejdning ad svære oplevelser, som man ikke ser i andre integrationstiltag.  

Slutteligt konkluderer evaluator, at MindSpring-metoden har vist stor relevans og anvendelighed som integrationsredskab for unge flygtninge, og at metoden i sin nuværende form med succes kan burde kunne udbredes til andre kommune.

Se manualen til Mindspring her.

Se metodehæftet til Mindspring her.

Del din integrationsviden

Indsend rapport, håndbog eller lignende:
Udfyld skema her

Har du metoder og gode erfaringer, der ikke er beskrevet i en rapport?
Udfyld skema her