Drenge ud af gråzonen

Udgivet af: Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning marts 2013
Inspiration til at styrke udviklingsarbejdet og indsatser for frafaldstruede unge.

Fastholdelseskaravanen udgav i 2010 hæftet ”Drenge i gråzonen”, der indeholder gode råd for arbejdet med udsatte drenge på erhvervsuddannelserne. Anbefalingerne herfra er blevet afprøvet i praksis i samarbejde med tre skoler af lektor Michael Svendsen Pedersen fra Roskilde Universitet, og erfaringerne er samlet i ”Ud af gråzonen”.

På baggrund af Michael Svendsens Pedersens udviklingsarbejde har Fastholdelseskaravanen forfattet publikationen ”Drenge ud af gråzonen”, der er en opsamling på metoder og anbefalinger, til inspiration for lærere og ledere, der arbejder med udsatte drenge.

”Drenge ud af gråzonen” kan bruges til inspiration for skoler, der ønsker at styrke deres udviklingsarbejde og indsatser for frafaldstruede unge. I publikationen kan der hentes praksisnær viden om, hvordan skolerne kan arbejde med læringskultur, og hvordan underviserne kan planlægge undervisningen, så alle elever føler sig som en del af klassen og undervisningssituationen.

 

Kontakt

Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning
Ramanan Balasubramaniam
-
Tlf.: -