God til dialog

Udgivet af: Brug for alle unge, Ministeriet for flygtninge indvandrere og integration februar 2013
God til dialog er en guide til, hvordan man kan forberede sig på et rollemodelbesøg og skabe en god og konstruktiv dialog med de deltagende.

Gennem etablering af et korps af unge rollemodeller og et korps af forældrerollemodeller, der går i dialog om uddannelse med unge og forældre rundt om i landet, lykkes det at inspirere og motivere andre unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge, som møder rollemodellerne, spejler sig i de personlige fortællinger og kan genkende mange af de udfordringer, som rollemodellerne har stået overfor. Forældrerollemodellerne, der alle har etnisk minoritetsbaggrund, har alle børn, der er i gang med en uddannelse. Deres fortællinger inspirerer andre forældre til at støtte og vejlede deres børn gennem skolen og ungdomsuddannelsen.

Dialogkataloget er henvendt til de lokale rollemodelkorps og deres koordinatorer. Det er opdelt i to selvstændige dele, hvor første del består af en række kapitler om forberedelse af besøget, og anden del består af 16 dialogøvelser, som er nemme at benytte – også selvom man er nybegynder. Man kan frit benytte og kopiere øvelserne og tage dem med sig, når man er ude og holde oplæg.

Kontakt

Brug for alle unge, Ministeriet for flygtninge indvandrere og integration
Lisa Goth
-
Tlf.: -