Bedre veje til ungdomsuddannelse - Kontekst og erhvervsliv

KORA har gennemført en analyse af kommunernes tilbud på beskæftigelses-, integrations- og socialområderne, der har relevans i forhold til at hjælpe unge uden uddannelse videre i livet. Undersøgelsen viser, at det først og fremmest er kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger, der udfører indsatsen for de unge.

Baggrund

Mange unge kommer sent i gang med en ungdomsuddannelse, falder fra undervejs eller tager flere ungdomsuddannelser. Den tidligere regering har i januar 2016 nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan de unges uddannelsesadfærd kan målrettes, så de unges behov i højere grad tilgodeses, og frafald og dobbeltuddannelse minimeres.

Med henblik på at tilvejebringe et solidt analysegrundlag for ekspertgruppens anbefalinger, har det daværende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsat en række analyser. Det gælder blandt andet en analyse af den kontekst af tilbud til de unge, som findes i kommunalt regi, og af den rolle, som erhvervslivet spiller i den sammenhæng.

KORA har gennemført en analyse af kommunernes tilbud på hhv. beskæftigelses-, integrations- og socialområderne, der har relevans i forhold til at hjælpe unge uden uddannelse videre i livet.

Undersøgelsen sætter via litteratur- og casestudier fokus på, hvilke effekter der kan dokumenteres af de redskaber, der er anvendt i indsatsen, tilbuddenes indhold og sammensætning samt virksomhedernes rolle i indsatsen.

 

Konklusion

Undersøgelsen viser, at det først og fremmest er kommunernes arbejdsmarkedsforvaltninger, der udfører indsatsen for de unge. De fleste tilbud er sammensat af to eller flere redskaber som for eksempel uddannelsesvejledning og virksomhedspraktik. For de enkelte redskaber viser undersøgelsen følgende:

  • Virksomhedsrettede indsatser: Der findes stærke indikationer for, at virksomhedsrettede indsatser har en positiv effekt på de unges beskæftigelseschancer.

  • Brobygningsforløb: Der findes indikationer for, at brobygningsforløb har en positiv effekt på de unges sandsynlighed for at begynde på en uddannelse.

  • Mentorindsatser: Der er samlet indikationer for, at mentorstøtte til unge har en positiv effekt på de unges uddannelses- og beskæftigelsessituation.

  • Psykologisk støtte: Der er indikationer for, at psykologisk støtte har en positiv effekt på de unges fastholdelse af en ungdomsuddannelse og på deres trivsel.

  • Uddannelsesaktivering: Der er modstridende resultater vedrørende uddannelsesaktivering.

  • Uddannelsesvejledning: Der er manglende viden om effekten af uddannelsesvejledning.

  • Nytteindsats: Der findes indikationer for, at nytteindsats har en stærk effekt på de mest ressourcestærke unges overgang til beskæftigelse og uddannelse

  • Økonomiske incitamenter: En overvægt af de fundne studier finder, at økonomiske incitamenter kan have en positiv effekt på de lediges uddannelses- og beskæftigelsessituation. Dog er effekten ofte kortvarig.

Undersøgelsen viser endvidere, at der kan være god ræson i at tilbyde virksomhedspraktik til de 15-17-årige, der er uden for uddannelsessystemet. Kommunerne har haft lovhjemmel hertil, siden beskæftigelsesreformen trådte i kraft i januar 2014, men det er ikke en bunden opgave for kommunerne. Endelig viser undersøgelsen, at virksomhederne spiller en meget aktiv rolle i indsatsen for de unge og generelt udviser stor velvillighed i samarbejdet med kommunerne om ungeindsatsen

 

Anbefalinger

Undersøgelsen indeholder ingen egentlige anbefalinger, idet den udgør en del analysegrundlaget for ekspertgruppens anbefalinger.

 

Metode

Undersøgelsen er baseret på:

  • Et litteraturstudie, der dels fokuserer på dokumenterede effekter af de anvendte redskaber i indsatsen, dels på kommunernes måde at anvende dem på i form af enkelte tilbud mv.

  • Supplerende ekspertinterview til belysning af virksomhedernes rolle i indsatsen.

  • To casestudier foretaget i tre kommuner, der fokuserer på hhv. indsatsen til de 15-17-årige og den kommunale organisering af indsatsens betydning for de unges møde med systemet.