Undervisning i værkstedssprog - køkken

Udgivet af: Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning november 2010
Formidling af fagsprog i undervisningen

”Undervisning i værkstedssprog - Køkken” er udviklet som et supplement til den daglige undervisning på erhvervsskoler og produktionsskoler med henblik på at understøtte faglærere og dansklærere i at undervise i det relevante fagsprog, som omhandler Køkken. Målgruppen for undervisningsmaterialet er etniske minoritetsunge og -voksne i erhvervsrettede uddannelser, som har behov for at tilegne sig ord og begreber inden for netop dette fagområde. Det vil med fordel kunne anvendes til alle elever inden for dette fagområde på produktionsskoler og på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Materialet indeholder praktiske øvelser og opgaver, som eleverne kan løse enten alene eller i grupper. Opgaverne er udarbejdet med henblik på at indøve et relevant ordforråd inden for et fag og styrke elevernes sproglige bevidsthed, formuleringsevne og begrebsverden. Alle opgaver er desuden opbygget, så læreren selv kan udvikle indholdet, så det passer til den konkrete elevgruppe.

 

Kontakt

Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning
Johan Linde
-
Tlf.: -